SPFmineralske og kemiske filtre, UVA, mængde og genpåføring

En retinoidkur uden solcreme arbejder i modvind. Denne side forklarer, hvad forskellen er på mineralske og kemiske filtre, hvad mærkningen på emballagen egentlig betyder, hvor meget produkt der skal påføres, og hvordan beskyttelsen ser ud efter en behandling.

UVB, UVA og synligt lys

Stråling	Rækkevidde i huden	Virkninger
UVB (280–320 nm)	Epidermis	Rødme og solforbrænding, direkte DNA-skader i keratinocytter. Det er denne, der måles ved SPF.
UVA (320–400 nm)	Dermis	Nedbrydning af kollagen og elastin, fotoldning, forværring af pigmentforandringer. Trænger gennem ruder og skyer, og intensiteten er i løbet af dagen langt mere stabil end UVB.
Synligt lys, især blåt (400–500 nm)	Dermis	I hud med tendens til pigmentforandringer kan det forstærke melanogenesen. Almindelige kemiske filtre stopper det ikke.

Praktisk konklusion: "solen skinner ikke" betyder ikke "der er ingen UVA". Solcreme i november og ved skrivebordet under vinduet giver mening — hvis dit mål er pigmentforandringer eller fotoldning.

Sådan læser du etiketten

• SPF — et mål for beskyttelsen mod UVB, fastsat i en standardiseret test ved påføring af 2 mg produkt pr. kvadratcentimeter hud. SPF 30 lader omkring 1/30 af den erytemfremkaldende dosis passere, SPF 50 — omkring 1/50. Forskellen mellem 30 og 50 ser lille ud på papiret, men under virkelige forhold, hvor næsten ingen påfører den fulde dosis, er den reel.
• UVA-symbolet i cirklen — mærkning anvendt i EU. Det betyder, at beskyttelsen mod UVA udgør mindst en tredjedel af den angivne SPF. Det er et minimum, ikke et særkende.
• PA+ til PA++++ — japansk system baseret på måling af øjeblikkelig pigmentering (PPD). PA++++ er det højeste niveau. Du finder det især på asiatiske filtre, herunder koreanske.
• "Broad spectrum" — amerikansk mærkning, der kræver en kritisk bølgelængde på mindst 370 nm.
• SPF er ikke et antal timer. "SPF 50 virker 50 gange længere" er en misforståelse — genpåføring afhænger af gnidning, sved, vand og tid, ikke af en multiplikator.

Mineralske og kemiske filtre

Opdelingen er nyttig, men bygger på en forenkling, som er værd at aflive. Den populære sætning "mineralske reflekterer, kemiske absorberer" er upræcis: zinkoxid absorberer også i betydelig grad UV-stråling, ikke kun reflekterer den. De virkelige forskelle ligger et andet sted.

Egenskab	Mineralske filtre (zinkoxid, titandioxid)	Organiske filtre ("kemiske")
Spektrum	Zinkoxid dækker et bredt og jævnt UVB- og UVA-spektrum. Titandioxid klarer det lange UVA mindre godt.	Moderne filtre (fx Tinosorb S og M, Uvinul A Plus) giver meget god UVA-beskyttelse. Ældre — ujævn.
Tolerance	Normalt bedre på reaktiv hud og efter behandlinger. Svier sjældnere i øjnene.	Meget god hos de fleste; enkelte filtre kan være fotoallergener.
Komfort	Kan give hvidt skær, tykkere konsistens, sværere at fordele.	Lettere teksturer, intet hvidt skær, lettere at bruge under makeup.
Stabilitet	Høj, de nedbrydes ikke ved lys.	Nogle filtre kræver stabilisatorer; moderne systemer er stabile.
Farvede varianter	Jernoxider tilfører beskyttelse mod synligt lys — vigtigt ved pigmentforandringer.	Stopper ikke selv synligt lys; farvede varianter findes og giver samme mening.

Konklusion: den bedste solcreme er den, du reelt påfører hver dag i tilstrækkelig mængde. En mineralsk solcreme, der bliver liggende i skabet, fordi den giver hvidt skær, beskytter dårligere end en kemisk påført om morgenen.

Hvor meget skal man påføre

Det er fotobeskyttelsens svageste led. Den standard, som SPF måles efter, forudsætter 2 mg produkt pr. kvadratcentimeter hud. Forbrugsundersøgelser viser, at folk i praksis ofte påfører halvdelen af denne mængde eller mindre — og beskyttelsen falder da uforholdsmæssigt meget.

• Kun ansigtet: cirka 1/4 teskefuld, altså omtrent så meget, som der er plads til på fingerspidserne af to fingre presset ud i hele deres længde.
• Ansigt med hals og dekolletage: cirka 1/2 teskefuld.
• Ører, øjenlåg, nakke, håndrygge — de steder, der oftest glemmes, og netop der ses fotoldningen hurtigst.
• Hvis du er bange for, at ét lag bliver for tyndt, så påfør to tyndere lag med et par minutters mellemrum.

Genpåføring

• Ved soleksponering — hver 2. time.
• Altid efter bad, sved og aftørring af ansigtet med håndklæde, uanset hvor lang tid der er gået.
• Indendørs, når du arbejder væk fra vinduet, er én påføring om morgenen normalt tilstrækkelig.
• Til opfriskning i løbet af dagen fungerer filtre i stift, kompakt og pudder — forudsat at du påfører tilstrækkeligt af dem. En SPF-tåge, der stryges én gang over ansigtet, genskaber ikke beskyttelseslaget.

SPF efter behandling

Efter kemisk peeling, laser, microneedling eller IPL er huden mere tilbøjelig til postinflammatoriske pigmentforandringer, og eksponering for UV i de første uger er den vigtigste faktor, der fremkalder dem. Et litteraturgennemgang om fotobeskyttelse efter behandlinger med lys og laser formulerer det entydigt:

• Solcreme med bredt spektrum, SPF mindst 30, fra første dag — ikke fra det øjeblik, rødmenen forsvinder.
• Farvede varianter med jernoxider ved hud med tendens til pigmentforandringer — de tilfører beskyttelse mod synligt lys, som i sig selv er et pigmentdannende stimulus.
• Filtre beriget med antioxidanter (vitamin C, E, ferulsyre) — de klarede sig bedre i undersøgelser med at begrænse postinflammatoriske pigmentforandringer.
• Streng fotobeskyttelse i 2–4 uger efter behandlingen, understøttet af at undgå sol i de timer, hvor intensiteten er størst, tildækning af hovedet og skygge.
• Solcreme alene er ikke nok. Fotobeskyttelse er også tøj, hat og at undgå eksponering — kosmetikproduktet er ét af elementerne, ikke helheden.

Produkter til denne fase finder du i kollektionerne efter behandling og ansigt — efter behandling. Det konkrete produkt og tidspunktet for at vende tilbage til de øvrige aktiver fastlægges af kosmetologen.

De hyppigste fejl

• At påføre for lidt — den hyppigste og dyreste fejl.
• At stole på SPF i en BB-creme eller foundation. Den mængde, du påfører ansigtet i makeup, er mange gange mindre end den, der kræves for at opnå den angivne SPF.
• Kun at bruge solcreme om sommeren — UVA ændrer ikke intensitet så drastisk som UVB.
• En åben emballage fra sidste sæson. Tjek PAO-symbolet på emballagen; solcreme efter udløbsdatoen beskytter ikke i overensstemmelse med angivelsen.

Solcreme og pigmentforandringer

Ved melasma og vedholdende pigmentforandringer holder fotobeskyttelsen op med at være et supplement til kuren og bliver dens vigtigste del. Praksis er mere krævende her: solcreme med SPF 50 og meget god UVA-beskyttelse, helst farvet, påført om morgenen og gentaget i løbet af dagen, hele året. Uden det vil selv en velgennemført lysnende kur vende tilbage til udgangspunktet efter hver solrig weekend. Produkter, der støtter op, finder du i kollektionen pigmentforandringer.

Hvad du skal vælge hos J·SKIN LAB

• Et fuldt udvalg af solcreme: SPF-beskyttelse.
• Mærker med omfattende fotobeskyttelseslinjer: Cell Fusion C, Institut Esthederm, Mesoestetic, Sesderma, DermoMedica, Dermalogica.
• Til rutinen omkring solcremen: vitamin C om morgenen, niacinamid, fugt.
• Relaterede guides: retinol, AHA- og BHA-syrer.

De hyppigste spørgsmål